Gekaraj Amikoj!

Koran dankon al cxiuj, kiuj partoprenis la feston okaze de la 100 jara datreveno de KEK. Sxajnas ke, oni bone opinias pri tiu!

Jyllandsposten hodiauxe jam aperigas favoran artikolon pri Esperanto, la festo kaj Mikaelo Bronsxtejn. Jen la artikolo:

Esperanto - det internationale sprog

Af GITTE KORSGAARD

Offentliggjort 07.01.08 kl. 03:00

Det internationale sprogs klub - Esperantoklubben i København - havde i går 100 års jubilæum, og det blev fejret bl.a. med underholdning fra den russiske forfatter og komponist, Mikaelo Bronstejn.

Koret synger Svantes viser med tekst af Benny Andersen, men sproget, som de synger på, er ukendt for de fleste.

Tungemålet er nemlig verdenssproget esperanto og mange mennesker ville nok kalde det for et eventyr-sprog.

Men for de knap 100 mennesker, der var mødt op i kulturhuset på Dortheasvej i Nordvestkvarteret i København for at fejre Københavns Esperanto klubs 100 års jubilæum, var ordene velkendte og til at forstå.

Mikaelo Bronstejn, som er tidligere formand for Esperantoklubben i Moskva, var i samme anledning kommet til Danmark fra Rusland. Han er verdensberømt i esperanto-kredse og derfor et stort trækplaster. Han har skrevet flere bøger på esperanto, men også oversat nogle af de mere kendte værker i verdenslitteraturen til esperanto. Han har selv talt esperanto gennem flere år.

»Jeg ville så gerne rejse verden rundt, men oplevede mange steder, at jeg ikke var i stand til at kommunikere med folk, men det kan man med esperanto,« siger han.

Både for unge og ældre

Flertallet af de fremmødte er ældre mennesker, men også den unge generation er repræsenteret og snakken går livlig på både esperanto og dansk, mens der drikkes kaffe og spises hjemmebagt kage.

Egon Starup-Jensen er 76 år gammel og har talt esperanto siden 1950.

»Jeg mødte faktisk min kone på en Esperanto Verdenskongres i Sofia, Bulgarien i 1963, og vi kunne kun kommunikere via esperanto. Vi blev gift i 1966, og vores børn blev dermed tresproget,« siger han.

Egon Sturup-Jensen fortæller, at han lærte esperanto ved selvstudier, da sproget er let at lære. »Jeg er ikke så god til sprog, men esperanto er let at lære, og efter krigen havde jeg behov for at være i stand til at kommunikere med andre mennesker uden for Danmark, og det lod sig gøre via esperanto,« siger han.

Det er dog ikke blot de ældre, som har en forkærlighed for det efterhånden gamle sprog. Også unge mennesker er fascineret af esperanto.

»Jeg ville gerne lære et nyt sprog udover engelsk, men havde svært ved flere af de sprog, som jeg forsøgte mig med. Så hørte jeg om esperanto og har nu talt sproget i mere end fire år. Jeg bruger det hovedsageligt, når jeg rejser, da vores netværk er stort, og man kan altid kommunikere med folk uanset hvor i verden man befinder sig,« siger han.

Et sprog uden land

Landsformanden for Esperanto Foreningen i Danmark, Eleana Schrøder, har talt esperanto i mere end 50 år og hun kan slet ikke forestille sig et liv uden sproget.

Hun kom til Danmark fra Kroatien for mange år siden, og hendes nuværende danske mand talte esperanto.

»Tanken om et internationalt sprog, der netop var neutralt og ikke nationalt forbundet til et land, tiltalte mig, og derudover er det meget let at lære, fordi esperanto har en regelmæssig grammatik,« siger hun.

Alle, der taler esperanto, er enige om, at det er et fantastisk sprog, fordi det ikke knytter sig til noget land.

Dermed har man et neutralt sprog, som man kan kommunikere med verden over.

»Når vi er på verdenskongres, er vi måske 62 nationer eller mere, men vi taler alle esperanto, og kan derfor kommunikere med hinanden, og det er da helt fantastisk,« siger Eleana Schrøder og påpeger også, at netværket mellem de forskellige esperanto- foreninger verden over er stort og bliver brugt flittigt, bl.a. når man rejser. gitte.korsgaard@jp.dk

Annonce:

Esperanto

Esperanto er et sprog.

Det er udformet til at være let at lære.

Det blev skabt i 1887.

Det er registrerede brugere i over 100 lande.

Alle navneord ender på -o. Intereso betyder interesse.

Alle tillægsord ender på -a.

Alle udsagnsord ender på -as i nutid,-is i fortid og -os i fremtid.

Trykket er altid på næstsidste stavelse i ordet.

Der undervises i esperanto på 69 universiteter i 24 lande.

Kilde: www.dejo.dk

Grundlæggeren af esperanto

L.L. Zamenhof, som var øjenlæge i Warszawa, udgav i 1887 en bog med grammatik, ordlister og teksteksempler for et af ham udarbejdet plansprog.

Med skabelsen af esperanto tog Zamenhof udgangspunkt i den indoeuropæiske sproggruppe, hvortil hører bl.a. sanskrit, armensk, græsk, latin, de keltiske sprog samt de germanske, baltiske og slaviske sproggrupper.

Zamenhof mente, at manglende kommunikation og forståelse var en af årsagerne til krig og fjendskab mellem forskellige nationer. Baggrunden for dette regnes at være Zamenhofs opvækst i byen Bialystok i den østlige del af det nuværende Polen, hvor der blev talt fem sprog: polsk, russisk, hviderussisk, tysk og jiddisch.

Kilde: www.esperanto.dk

Betty (nome de la estraro.)